Gordon Wasson og de psykedeliske svampe

Historien om moderne psykedelia har et meget klart vendepunkt: den 13. maj 1957, da magasinet Life udgav en artikel som ville forandre verden for altid. Dens forfatter, R. Gordon Wasson, var ikke en hippie eller en oprørsk videnskabsmand, men en respektabel bankmand fra Wall Street som ville blive faderen til moderne etnomykologi og ansvarlig for at introducere psykedeliske svampe til vestlig kultur.

Hvem var R. Gordon Wasson?

Robert Gordon Wasson (1898-1986) var en amerikansk etnomykolog, bankmand og forfatter hvis banebrydende arbejde etablerede de videnskabelige grundlag for studiet af svampe i menneskelige kulturer. Født i Great Falls, Montana, udviklede Wasson en succesfuld karriere i finansverdenen i New York, arbejdede for J.P. Morgan & Co. i mere end 30 år. Dog lå hans sande passion og arv på et helt andet felt: studiet af svampe og deres rolle i menneskehedens historie.

Det der gør Wassons figur ekstraordinær er hvordan en konventionel forretningsmand blev den mest indflydelsesrige forsker inden for psykedelikas område, åbnede dørene til årtiers videnskabelig forskning og utilsigtet nærede modkulturbevægelsen i 60'erne.

Wassons interesse for svampe vågner

Wassons transformation begyndte på den mest uventede måde. Under sin bryllupsrejse i 1927 i Catskill-bjergene i New York genkendte og indsamlede hans russiske kone Valentina Pavlovna Wasson vilde svampe for at tilberede et måltid. Wasson, opdraget i den angelsaksiske tradition med mistillid til vilde svampe, observerede med rædsel hvordan hans kone indtog hvad han betragtede som potentielt giftigt.

Denne grundlæggende kulturelle forskel vækkede en intellektuel nysgerrighed i Wasson som ville fortære ham resten af hans liv. Han indså at der eksisterede "mykofiler" kulturer (der elsker svampe) som den russiske, og "mykofobiske" kulturer (der frygter svampe) som den angelsaksiske. Denne observation fik ham til at spørge: hvilken rolle havde svampe spillet i evolutionen af menneskelige kulturer?

Wassons søgen efter hellige svampe

I de følgende årtier begav Wasson sig ud på en omfattende undersøgelse af svampes rolle i forskellige kulturer. Sammen med sin kone udgav han studier om mykologisk folklore i Rusland og andre europæiske lande. Dog intensiveredes hans interesse da han begyndte at finde referencer til hellige svampe i gamle tekster og indfødte kulturer.

Rygter om ceremonier med svampe i Mexico intrigerede ham særligt. Gennem akademiske kontakter og minutiøs forskning sporede Wasson referencer til de "guddommelige svampe" brugt af indfødte folk i Oaxaca.

Rejsen til Huautla de Jiménez, 1955

Den 29. juni 1955 foretog Wasson rejsen som ville gøre ham til en historisk figur. Ledsaget af fotografen Allan Richardson rejste han til Huautla de Jiménez, en afsides mazatekisk landsby i bjergene i Oaxaca, Mexico. Der mødte han María Sabina Magdalena García, en 58-årig mazatekisk helbreder som ville blive en af de vigtigste figurer i psykedelias historie.

Efter at have vundet hendes tillid og vist respekt for lokale traditioner indvilgede María Sabina i at inkludere Wasson i en natlig ceremoni med hellige svampe. Oplevelsen var transformerende. Wasson indtog Psilocybe mexicana og oplevede intense visioner som han beskrev som "mere virkelige end den almindelige virkelighed".

Han blev den første dokumenterede vesterlænding til at deltage i en traditionel ceremoni med psykedeliske svampe, et faktum som han selv anerkendte som en ekstraordinær ære.

Artiklen "Seeking the Magic Mushroom"

To år efter sin oplevelse i Huautla udgav Wasson sine fund i en 15-siders artikel i magasinet Life med titlen "Seeking the Magic Mushroom". Udgivet den 13. maj 1957 introducerede denne artikel for første gang psykedeliske svampe til det amerikanske og vestlige publikum. Artiklen inkluderede slående fotografier af ceremonierne, detaljerede beskrivelser af svampenes effekter og en omhyggelig forklaring af den kulturelle og religiøse kontekst for deres brug.

Wasson skrev: "For første gang beskriver en hvid mands ord Mexicos hellige svampe... Vi er kommet langvejs fra for at finde hvad mennesket har søgt siden tidernes begyndelse: en panacé, en magisk plante, en drik som for sjæl og krop var hvad de gamle kaldte nepenthe, som ville få én til at glemme verdens smerte."

Responsen var øjeblikkelig og massiv. Tusindvis af breve ankom til Lifes kontorer fra læsere fascinerede af historien. Mere signifikant nåede artiklen til hænderne på figurer som ville forme fremtiden for psykedelisk forskning:

• Albert Hofmann, den schweiziske kemiker som havde opdaget LSD, læste artiklen og rejste senere til Mexico med Wasson for at studere svampene
• Timothy Leary blev inspireret af Wassons arbejde til at påbegynde sine egne eksperimenter
• Forskere fra hele verden begyndte at studere svampenes psykoaktive forbindelser

Wassons forhold til María Sabina

Forholdet mellem Wasson og María Sabina repræsenterer et af de mest betydningsfulde møder mellem vestlig kultur og indfødte traditioner i det 20. århundrede. Wasson bevarede en dyb respekt for María Sabina og mazatekiske traditioner, lærte nogle ord på mazatekisk og fulgte ceremonielle protokoller omhyggeligt. Dog illustrerer dette møde også kompleksiteten i kulturel appropriation. Selvom Wasson handlede med de bedste intentioner, havde offentliggørelsen af hans oplevelser ødelæggende konsekvenser for det mazatekiske samfund som han så meget respekterede.

María Sabina reflekterede senere: "Før Wasson tog ingen de hellige børn bare for at finde Gud. De blev altid taget for at helbrede sygdom... Nu kommer folk fra alle steder... Generationernes visdom er gået tabt."

Wassons videnskabelige og akademiske bidrag

Grundlæggelsen af etnomykologi

Wasson prægede udtrykket "etnomykologi" for at beskrive studiet af svampe i menneskelige kulturer. Hans arbejde etablerede denne disciplin som et legitimt akademisk felt, kombinerede antropologi, botanik, kemi og religiøse studier.

Hans vigtigste videnskabelige bidrag inkluderer:

• Mushrooms, Russia and History (1957): Et monumentalt værk i to bind som dokumenterer svampes rolle i folklore og kultur i forskellige samfund.
• Artidentifikation: Arbejdende med professionelle mykologer hjalp Wasson med at identificere og klassificere flere arter af psykoaktive svampe, særligt af slægten Psilocybe.
• Kulturel dokumentation: Hans detaljerede optegnelser af mazatekiske ceremonielle praksisser gav en afgørende antropologisk kontekst for at forstå traditionel brug af psykedelika.

Soma-teorien

I 1968 formulerede etnobotanikeren en kontroversiel hypotese: den mystiske soma beskrevet i de gamle vediske tekster var ikke en tabt plante, men svampen Amanita muscaria, kendt for sin karakteristiske røde hat med hvide pletter. I sit værk "Soma: Divine Mushroom of Immortality" foreslog han at denne svamp var kilden til det hellige sakramente som ifølge Rig Veda gav visioner, styrke og direkte forbindelse med det guddommelige.

Wasson støttede sit forslag på flere elementer:

• Etnobotanik: Dokumenterede shamanistisk brug af Amanita muscaria blandt sibiriske folk.
• Lingvistik: Arbejdede med sanskrit-eksperter for at korrelere beskrivelser af soma med svampens egenskaber.
• Geografi: Argumenterede for at svampen voksede i regioner hvor vedisk kultur udviklede sig.

En af hovedkritikkerne af Wassons teori var kompleksiteten af den vediske tilberedningsmetode af soma. Dog viste moderne studier baseret på hundredvis af dokumenterede tilfælde at disse teknikker reducerede Amanita muscarias toksicitet og potenserede dens visionære effekter, hvilket støtter ideen om at de gamle vediske vise kendte hvordan man tilberedte svampen sikkert og effektivt.

Wassons komplekse arv: lys og skygge

Wassons arbejde havde dybt positive påvirkninger:

• Videnskabelig forskning: Hans opdagelser førte til årtiers medicinsk forskning i psilocybin, som i dag viser ekstraordinære løfter for behandling af depression, PTSD og andre mentale tilstande.
• Kulturel bevarelse: Dokumenterede indfødte traditioner som ellers kunne være gået tabt.
• Akademisk bevidsthed: Løftede studiet af psykedelika fra marginalitet til akademisk respektabilitet.

Derimod havde Wassons afsløring også negative konsekvenser:

• Psykedelisk turisme: Life-artiklen udløste en lavine af vestlige søgere som rejste til Huautla og dybt forstyrrede det mazatekiske samfund.
• Kommercialisering: Hellige svampe blev kommercialiseret og banaliseret, mistede deres hellige ceremonielle kontekst.
• Påvirkning på María Sabina: Helbrederen som havde stolet på Wasson beklagede senere at have delt de ancestrale hemmeligheder og sagde at svampene havde mistet deres kraft på grund af udenlandsk vanhelligelse.

Selvom Wasson var en kulturel og politisk konservativ, nærede hans arbejde utilsigtet den psykedeliske revolution i 60'erne. Figurer som Timothy Leary citerede eksplicit Wassons arbejde som inspiration for deres egne eksperimenter. Ironisk nok distancerede Wasson sig fra modkulturbevægelsen som han havde hjulpet med at skabe, bekymret over den rekreative og kontekstløse brug af stoffer som han betragtede som hellige.

I Wassons egne ord: "Hvad er der i disse svampe som giver dem magten til at transportere mennesket ud af sig selv, ud over tid og rum, til en åndelig dimension ukendt for ham i hans dagligdag?"

Wassons historie tilbyder nøglelektioner for den nuværende psykedeliske genopblomstring: psykedelika er ikke simple kemiske stoffer, men værktøjer ladet med kulturel betydning; forskere må handle med etisk ansvar og overveje påvirkningen af deres opdagelser; og det er fundamentalt at anerkende og beskytte indfødte traditioner som har bevaret denne ancestrale viden.

Referencer

• Jstor - The Nice Married Couple Who Inspired People to 'Shroom
• Wasson, R.G. (1957). "Seeking the Magic Mushroom". Life Magazine
• Wasson, R.G. & Wasson, V.P. (1957). Mushrooms, Russia and History
• Wasson, R.G. (1968). Soma: Divine Mushroom of Immortality
• Letcher, Andy (2006). Shroom: A Cultural History of the Magic Mushroom Ott, Jonathan (1993).
• Pharmacotheon: Entheogenic Drugs, Their Plant Sources and History
• Researchgate - Revisiting Wasson's
• Pollan, Michael (2018). How to Change Your Mind
• Iceers - Amanita muscaria: Basic Info
• Soma: Exploring the Effects of Preparation on the Chemistry of Amanita Muscaria